0OIR Administrerende Direktør Carsten Hellmann Fratræder Ved Udgangen Af 2023. Peter Halling Udpeget Som Hans Efterfølger
2023年6月19日 - 3:40PM
RNSを含む英国規制内ニュース (英語)
TIDMALK TIDMB
ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKBLF) meddeler i dag, at Carsten
Hellmann fratræder som administrerende direktør ved udgangen af
2023. Han efterfølges af Peter Halling senest den 1. januar
2024.
Bestyrelsen og Carsten Hellmann har indgået en gensidig aftale
om, at Carsten fratræder som administrerende direktør for ALK ved
udgangen af 2023 for at forfølge en bestyrelseskarriere efter at
have stået i spidsen for ALK's succesfulde udvikling og
positionering på det globale allergimarked i næsten syv år. Carsten
Hellmann vil fortsætte med at varetage sine ansvarsområder, indtil
Peter Halling tiltræder stillingen som administrerende direktør for
ALK, hvilket sker senest den 1. januar 2024.
Carsten Hellmann udtaler: "Jeg er stolt af de resultater, vi som
team har opnået i ALK under min ledelse, hvor vi har hævet barren
og indledt en rejse for at erobre en større andel af det globale
allergimarked. ALK står stærkt på både den korte, mellemlange og
lange bane, og jeg ser frem til at tage del i ALK's fortsatte
udvikling, inden jeg giver stafetten videre til Peter Halling."
Bestyrelsesformand Anders Hedegaard udtaler: "På bestyrelsens
vegne vil jeg gerne takke Carsten for hans indsats gennem de
seneste mange år, hvor han har været med til at forme ALK til en
succesfuld og lønsom virksomhed med stærke vækstrater. Vi glæder os
til at byde Peter Halling velkommen til ALK for at stå i spidsen
for virksomhedens fortsatte vækst. Peter er en erfaren
international leder med en stærk historik for strategisk
eksekvering og levering af kommercielle resultater."
Peter Halling (45) er i øjeblikket administrerende direktør for
Fertin Pharma, en førende specialiseret kontraktudviklings- og
produktionsorganisation inden for innovative orale og intra-orale
leveringsteknologier inklusive farmaceutiske produkter, som han
sammen med kapitalfonden EQT førte gennem et vellykket salg i 2021.
Før han kom til Fertin Pharma i 2020, havde han flere
internationale lederroller hos Novozymes A/S, Ingredion Inc. og
Doehler Group GmbH, hvor han med succes stod i spidsen for
forskellige virksomheder i lande som USA og Tyskland. Peter har en
kandidatgrad fra Copenhagen Business School.
"ALK er verdensførende inden for allergi-immunterapi og
branchens førende innovator, og jeg ser frem til at være en del af
den fortsatte vækstrejse for at udbygge ALK's globale førerposition
inden for behandling af allergi," siger Peter Halling.
Finansielle forventninger til 2023 uændret
Denne meddelelse ændrer ikke på de finansielle forventninger til
2023, som er angivet i delårsrapporten for 1. kvartal 2023 den 9.
maj 2023. Desuden er ALK's strategi og finansielle ambitioner
uændrede.
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261
2525
Presse: Maiken Riise Andersen, tlf. 5054 1434
Disse oplysninger er oplysninger, som ALK er forpligtet til at
offentliggøre i henhold til
EU's markedsmisbrugsforordning.
Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på
allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører
allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til
mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har
hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.700 mennesker over
hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere
information på
https://www.globenewswire.com/Tracker?data=h14V65qfxI6UJUwfICaL9R8CWGVOo0akP2RV0QFYnWexFRY82rjOmUf7wQLikgzUkNCRXU4YN4SUU7XpK3KtqQ==
www.alk.net.
Den danske meddelelse er en oversættelse af den engelske
meddelelse. Den engelske meddelelse er den til enhver tid gældende
version.
Vedhæftet fil
-- FM_12_23DK_09062023
https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/dc8fbf37-a00c-4f3d-92a6-114905a247d8
(END) Dow Jones Newswires
June 19, 2023 02:40 ET (06:40 GMT)
Copyright (c) 2023 Dow Jones & Company, Inc.
Alkemy Capital Investments (LSE:ALK)
過去 株価チャート
から 4 2024 まで 5 2024
Alkemy Capital Investments (LSE:ALK)
過去 株価チャート
から 5 2023 まで 5 2024